Denne side stammer fra et forum, der handlede om spøgelser. Desværre kan jeg ikke finde forummet længere, men denne historie kan jeg huske og deler den her.
I en lille by på Sjælland, var der et særligt sving alle i byen kendte – og en særlig telefonboks. Alle i byen var blevet enige om at der var noget mystisk ved den, noget som ikke var helt som det skulle være. Flere havde oplevet sære hændelser der, især før mobiltelefonerne var så udbredte som nu, og telefonbokse var nødvendige at bruge.
Når folk stod ved telefonboksen, havde flere oplevet at føle en lille hånd hive dem i tøjet eller prikke til deres hænder, som om der var en der ville i kontakt med dem. Når de endelig så ned, så stod der en lille pige med en bamse i hånden og kiggede op på dem. Hun spurgte så om de havde set hendes forældre, og ventede på svar. De fleste svarede ikke, nogle blev skræmt og løb væk og dem der svarede, ja, de oplevede at pigen selv forsvandt så pludselig som hun var dukket op.
Der var andre som oplevede sære hændelser i dette sving. Der var en mand som havde besøgt en ven i en nærliggende by, og var på vej hjem til sig selv. Han havde kørt lidt, og på et tidspunkt fik han på fornemmelsen at han ikke kørte alene. Han bemærkede at der til højre for ham cyklede en pige på en cykel. Hun kørte skråt overfor ham, på en sådan måde at han kunne se hendes ryg, men ikke hendes ansigt. Da hun fortsatte et stykke tid med at køre skråt foran ham, uden at der blev hverken kortere og længere mellem dem, undrede han sig.
Manden begyndte at undre sig over hvorfor hun kørte netop der, da det jo var ret sent på aftenen. Han undrede sig også over at hun ikke kørte videre, men holdt sig i nærheden af ham hele tiden. Når han kørte langsomt, kørte hun også langsommere. Kørte han hurtigere, så kørte hun også hurtigere. Hver gang, samme afstand. Han prøvede nogle gange at spørge hvor hun skulle hen, uden at hun reagerede. Da de kom til et sving spurgte han hende igen, og hun begyndte at dreje hovedet. Hun drejede hovedet for at se på ham, men hendes hovede endte i en mærkelige unaturlig stilling. Hun havde drejet hovedet som om det var gået af led, og hun så på ham med et forstyrret smil og nogle skræmmende kulsorte øjne. Manden blev så forskrækket over dette syn at han fik ubalance på cyklen og faldt i vejkanten.
Efter noget tid vågnede han op, og rundt om ham stod nogle folk. Naboerne havde hørt en underlig larm i løbet af natten, og havde gået ud for at se hvad det var. Der havde de fundet ham liggende bevidstløs i vejkanten. Han var ikke kommet noget til, ud over nogle få skrammer. Da han spurgte om de havde set pigen der kørte ved siden af ham, så de meget undrende ud.
Han forklarede at han havde kørt på vejen, og ved siden af havde der kørt en pige på en cykel. Folkene forklarede ham at de ikke havde set nogen pige, de havde kun fundet ham. Da han så forklarede hvordan pigen så ud, blev en af dem hvid i hovedet. Hun forklarede ham at det han havde set ikke var en levende pige, men et spøgelse. De havde fundet liggende i et sving, tæt på en gammel telefonboks. Her var der for mange år siden en lille pige som var blevet dræbt, da hun havde stået og ventet ved svinget på sine forældre.