Dette er sidste del af historien. For at få det hele med, anbefales det at læse Del 1 kan læses her, og del 3 kan læses her.
Konsekvenser af hændelserne og hekseprocesserne
Der er flere ting ved historien om Køge Huskors der er interessante. Først og fremmest er det interessant at vide hvad der egentlig er foregået i huset. Der er mange hændelser der falder sammen i løbet af de år. Det er også interessant at se hvordan frygten for hekse havde taget fat i befolkningen.
Hvad skete der i huset?
Hvis vi kigger på selve hændelserne, så er det jo også nogle meget voldsomme oplevelser der er overgået familien Bartskær. Der er flere hændelser på spil. Jacob, datteren og hunden får “kramper” og “rystelser”. Hans får dårlig ryg og føles at dette “trykker” ham ned. Sidst er der således de klukkende høns, tudsen og “den mørke mand”, plus selvfølgelig de andre hændelser i byen.
Det er mange mærkelige ting, som ikke rigtig har nogen sammenhængende naturlig forklaring. Dengang var det som udgangspunkt djævlens værk, hvortil vi i dag nok vil sige der er andet på færde.
Epilepsi eller Apopleksi?
Flere nævner at Jacob, og den yngste datter, kan have lidt af epilepsi. Nogle omtaler det dog som Apopleksi, eller slagtilfælde. Hvis Jacob skulle have haft slagtilfælde i flere perioder igennem 7 år, ville han have endt som en decideret krøbling. Det er dog rigtigt at flere af børnene bliver uforklarligt syge. Det kan dermed ikke udelukkes, at den ene datter kunne have fået et slagtilfælde.
Læser man om epilepsi, er der typer af børneepilepsi der rammer børn i 12 til 18 års alderen. Det er den periode, som netop Jacob bliver ramt. Nogle af disse anfald udløses, eller forværres, også af søvnmangel. Dette ville forklare at Jacob oplevede dette igennem flere år. Grundet de natlige hændelser, kunne han ikke rigtig sove ordentligt i perioder.
Det der dog er mystisk er, at tre (to personer og en hund) oplever epileptiske anfald omtrent samtidig. Sandsynligheden er ikke stor for at den slags sker. Hvis man antager at det er rigtigt, er det klart at det kan have skræmt familien fra vid og sans. Man kendte ikke på det tidspunkt til fænomenet. Det vil dermed være meget uforklarligt, ligesom hvis man døde af virusinfektioner.
For Hans og hans rygproblemer, kan det have været overanstrengelse eller slet og ret bare dårlig ryg. Det kunne også have været f.eks. hekseskud, som kan give voldsomme smerter i ryggen. Da ingen har kunne finde en naturlig forklaring på smerterne, og ingen almindelig behandling har hjulpet, kan det have forværret problemerne. Der kan være flere årsager til at Hans døde. En dårlig ryg gør dog en svagelig, hvilket kan medføre en større modtagelighed overfor andre sygdomme.
Simon Frydt og spøgefugle
De andre hændelser kan også lyde mærkelige, men der har været forklaringer om dem. Som det blev nævnt tidligere, så omtales der en person ved navn Simon Frydt. Ifølge Palle Laurings “Danmarkshistorien – her skete det” indikeres det, at han har kunne været en af bagmændene bag hændelserne i Bartskærs hus. Som der står i bogen:
En kone, der var gæst hos Hans Bartskær, vågnede og skreg at hun så Simon Frydt, og det er ikke utroligt at Simon har været en af bagmændende for de sære hændelser, som det kendes fra sene “spøgelsesaffærer”, hvor en eller anden hysterisk eller spøgefuld person har sat spøgerigerne i scene. (Danmarkshistorien – Her skete det)
Det er, som nævnt tidligere, interessant at der intet mere står om Simon Frydt. Hvem han var, ved vi ikke noget om. Ud fra citatet, har Simon været kendt i byen. Eller, han har været kendt af damen der så ham. Det kan også udeledes at han er en spøgefugl. Hvis kvinden tænker på ham som det første, må han have lavet flere spøgefulheder før. Nogle, som måske kan være lig nogle af dem Bartskær oplevede.
Flere spøgefulde folk på spil?
Hvis Simon har været på spil, må han enten have været meget effektiv eller ikke været alene. Det kræver meget planlægning at lave så mange spøgfulheder. En “mørk mand” skal blive set af datteren og Jacob, to drenge skal vågne “sære steder”. Ud over dette, skal der høres “klukkende høns” og så altså have en tudse gå i gården. Dermed kunne man godt tænke at flere var på spil, eller måske nogle af hændelserne var iscenesat. Ifølge Lars Thomas’ “Det Uforklarlige” er der følgende at sige om Jacob:
Der er dog også forskere, som mener, at fænomenerne kan forklares ved Jacobs almene tilstand i perioden. Ikke alene var han en ensom dreng, der var kommet i huset hos sin onkel. Han var også i puberteten, den formentlig mest stormfulde periode i et ungt menneskes liv. Der er rig basis for udfoldelsen af løbske psykiske kræfter, noget, som en del parapsykologer mener, kan være den virkelige årsag til de mange voldsomme fænomener. Endelig kan det jo også være, at den stakkels Jacob selv fabrikerede mange af de mystiske hændelser i et forsøg på at få en smule opmærksomhed – noget han ellers ikke var forvænt med. (Lars Thomas: Det uforklarlige, s. 13)
Poltergeists, eller bankeånder, er et fænomen der primært er centreret om unge mennesker. Poltergeists er, ifølge teorierne, enten energier som den unge person i fokus udelader, eller entiteter som den unge person fremkalder. Disse energier, kunne være så voldsomme at de kunne påvirke fysiske objekter. Som det danske navn antyder, bankeånder, er meget af deres virke i form af banken eller kasten rundt med ting. Poltergeists er, som regel, centeret omkring unge, ensomme mennesker i ubalance.
Var Jacob i ubalance?
Disse unge mennesker kan, ifølge teorien, udløse disse energier og påvirke deres omgivelser. Hvis man ser på historien om Køge Huskors, så har vi at gøre med en ung mand. Jacob kan siges at være i ubalance og hans plejefamilie bliver ramt af den ene sære hændelse efter den anden. Poltergeisten skulle dog, fremfor at banke og kaste med ting, besætte børnene og sætte sig på Hans Bartskær. Poltergeists er ikke kendt for denne slags besættelser, hvilket man mere forbinder med dæmoner.
Poltergeists eller spøgefuldheder?
Hvis man ser kritisk på poltergeistfænomener, så er de som regel centreret omkring unge, letpåvirkelige mennesker. Flere pointerer, herunder Lars Thomas, at mange af de fænomener der tillægges poltergeists, er overdrevne. Lars Thomas fortæller en historie om en poltergeist på et tysk lager, der smadrede en masse af indholdet der. Før man undersøgte det, var man bange for at lageret var hjemsøgt. Da man undersøgte historien nærmere, så viste det sig, at historierne var opdigtede af en ung, ensom lagerdreng. I flere tilfælde havde han kastet rundt med tingene, og været årsagen til alt dette spøgeri. Årsagen var, at han savnede opmærksomhed og derfor opfandt disse historier.
Som citatet ovenfor også nævner, kunne det være det samme med Jacob. Muligvis har han kedet sig, og savnet opmærksomhed. Dog er han også et oplagt medium for poltegeists. Han var ung, ensom og led af epilepsi.
Fra spøg til hekseprocess
Hvis man skulle kæde Jacob og Simon sammen, kunne det meget vel antages at de havde lavet nogle små narrestreger. De klukkende høns, den gående tudse og “den mørke mand” i børneværelserne. Det ville også forklare nogle af de mærkelige steder de to drenge blev fundet. Simon kunne have flyttet dem mens de sov. En forklaring ville således lyde:
Det startede med en enkelt, eller to, narrestreger. Da Jacob i mellemtiden bliver ramt af voldsomme epileptiske anfald, det samme gør datteren – tager spøgen en pludselig drejning. Epileptiske anfald ville forklare Jacobs smerter, hans voldsomme vrid og hvorfor ingen kunne stoppe dem. Det ville også forklare hvorfor han var svær at holde. Da kroppens muskler er i aktion, kan det være meget svært at holde personen stille. Forældrene er bekymrede, og giver ham opmærksomhed. Muligvis har han brugt dette til at opdigte sin svævetur og at vågne op på lægter. Det kunne også være at han havde været syg, og har fået feberkramper. Feberdrømme kan være meget voldsomme og angstprovokerende, hvilket kunne være de historier han fortalte. Da familien allerede havde oplevet mærkelige hændelser, var det blot endnu flere historier i rækken af uforklarligheder.
Som nævnt er der ikke meget information om Simon Frydt, ud over hans natlige besøg hos en kvinde. Der er ingen forklaring på hvorfor han skulle have sat hændelserne i gang, og hvorfor han var hos kvinden der nævnte ham. Hans navn fremgår ikke af de forhør kvinderne har. Hvis det var en spøg, ville de så ikke nævne ham med det samme? Hvis det var en spøg, ville han så ikke selv træde frem og stoppe mulige hekseafbrændinger?
Rygter og ophidselse
Uanset hvordan hændelserne er startet, har de sat en kædereaktion i gang. Frygten fik hold i Bartskær og vel sagtens hele byen. Rygterne har svirret, historierne er blevet fortalt og dermed bliver én fjer til fem høns. Desværre for Johanne havde hun lagt sig ud med Hans mere end en gang, hvilket resulterede i anklagen om trolddom. Da også Boel Peders kunne angive Johanne som heks, mens andre fortalte om flere ulykker – var hendes sag ikke god.
Historien viser, at hekseprocesser i mange tilfælde var en blanding af frygt og gammelt nag. Havde du lagt dig ud med de forkerte, eller været for rapkæftet, kunne det koste dig dyrt. Det kunne ramme selv de mest velstående, og være svære at redde sig ud af. I en tid hvor uforklarlige hændelser kunne forklares med magi og hekseri, var det svært at sige sig fri for dem. Hvis flere havde oplevet ubehageligheder efter møder med Johanne, overhørt hendes eder og forbandelser, var det jo en forklaring. Hun havde jo selv sagt det.
Som nævnt sidst, så endte det hele meget tragisk. Hans Bartskær døde, Johanne og 15 kvinder døde som følge af disse processer. Byen må have været påvirket af denne hændelse i lang tid fremover. Set med danske øjne, er det også en enestående historie, da der ikke er fortalt så mange lignende fra andre byer.
Bartskær i Brønshøj
Som et lille kuriosum til sidst, kan det nævnes at Bartskærs gård under de senere svenskerkrige i 1658, blev nedrevet. Den tog svenskerne med, og flyttede til Brønshøj. Her blev gården en del af den store svenskerlejr, og fungerede som indkvartering af officererne. De har nok ikke kendt til Køge Huskors.
Hvis de havde, har de nok ikke oplevet noget nær det som Bartskær oplevede 40 år tidligere.
Skriv et svar