Historien om Køge Huskors – del 2

Dette er anden del af historien om Køge Huskors. Del 1 kan læses her, og del 3 kan læses her.

Sagen tager form

I 1611 har hændelserne stået på i 3 år. Det er klart at alle hændelserne har taget hårdt på nerverne i familien Bartskjær, og man har spekuleret som gale over hvad kan have forårsaget det. Selvom man jo nok havde en bange anelse om at det var djævelens værk, må der på et tidspunkt også have opstået en tanke om trolddom.

Vi er trods alt inde i perioden som betegnes som ”hekseprocesesrne”, hvor (især) kvinder blev anklaget for hekseri.

Hekseprocesserne – uvenskab og stridigheder

Hekseri var, ligesom magi og djævelen, noget der mentes at eksistere i aller højeste grad. Hekse var farlige, og deres forbandelser kunne betyde ulykke for enhver de ramte. Hekse var i pakt med djævelen, hvilket betød de besad magiske kræfter. Det var derfor ikke uden omkostninger at man henvendte sig til en heks. Var det nu noget der skadede eller hjalp en?

Magien kunne både være af den gode og af den onde slags. Den gode, som heksene også kunne hjælpe med, så bondesamfundet måske en anelse mildere på. Dette ville i hvert fald forklare hvorfor “de kloge koner” blev opsøgt. Den kunne hjælpe dem med at undgå sygdom, fjerne onde ånder eller hæve forbandelser.

Den onde slags, dem der gjorde skade, var straks en anden sag. For kirken, så var al magi og hekseri kættersk og strengt forbudt. Den katolske tro blev f.eks., efter reformationen i 1536, anset som en måde at udøve magi på. Hvordan kunne man ellers forklare at et stykke brød kunne, med messende udtryk fra præsten, forvandles til jesu kød? eller altervin der, på magisk vis, blev til jesu blod?

Magi og heksekunst

Magi var således farligt, og det var kættersk. Enhver der udøvede magi var derfor farlig, og det var derfor vigtigt at enhver holdt sig fra at udøve det. Udførte du magiske ritualer eller brugte forbandelser, levede du ikke efter guds ord. Dermed havde du, i teologernes øjne, indgået en pagt med djævelen. Det var derfor meget alvorligt at blive anklaget som heks, og forbandelser var farlige. Så folk var bange for magi og forbandelser, og havde man overhørt dem – så måtte man jo frygte det værste!

Med et sådan tankegods er det klart at Bartskær har været bange. De underlige hændelser må jo have en årsag, og hvis det var trolddom eller magi – hvem stod så bag? Det måtte være en der ville dem ondt!

Stridigheder og gammelt nag

Hvis man læser om hekseprocesserne, og årsagerne til at folk anklagede kvinder for trolddom, var mange episoder forbundet i stridigheder. Det var gamle stridigheder mellem den anklagede heks og dem der anklagede vedkommende end egentlig magi og hekseri. Mange sager fortæller om at eder og forbandelser var en del af årsagerne til alverdens ulykker. Heksen havde kastet en forbandelse over huset, og derfor gik det så ilde. I virkeligeligheden var det mere stridigheder over ejendomme, nabostridigheder eller slet og ret uvenskab som var den reelle årsag. Så hvis man kunne se sit snit til at få has på sin rival, var dette en mulighed. Det var samtidig også en passende undskyldning, for at ramme folk man ikke brød sig, eller ikke “passede” ind. Havde du gjort dig uheldigt bemærket tidligere, kunne det måske ramme dig på et senere tidspunkt.

Ser vi på Bartskærs situation, så er de i 1611 nok bevidste om at nogen, eller noget, står bag. Det er også dette år de anklager en person for hekseri, hvilket netop har rødder tilbage i et gammelt uvenskab.

Uvenskab og skænderier

I nærheden af Bartskær, bor en kvinde ved navn Johanne Thommes. Der vides ikke meget om hende. Det eneste man kan antage er, at hun (eller hendes mand) må have bedrevet en form for handel i byen. Hun bor i nærheden af torvet, hvilket var området hvor de velhavende boede, ligesom Hans Bartskær. Det nævnes at hun har en tjenestepige, og at hun har handlet med Hans Bartskær.

Forholdet mellem familien Bartskær og Johanne Thommes er ikke godt, for at sige det mildt. Meget tyder på at de nok har tålt hinanden, men ikke “plejet omgang” eller omgikkes med venlighed. Uvenskabet mellem dem, kommer i 1611 til udtryk for fuld skrue. Anne Bartskær og Johanne Thommes støder på hinanden, hvilket resulterer i et voldsomt skænderi. Johanne bliver overfuset af Anne Bartskær i en sådan grad, at Johanne Thommes mand klager over det. Denne anklage kommer der dog ikke noget ud af.

Kimen til uvenskabet

Dette skænderi viser med al tydelighed, at de to familier har et meget dårligt forhold. Som jeg skrev, de omgikkes ikke hinanden på nogen måde, men mødte selvfølgelig hinanden på gaden. Uvenskabet er selvfølgelig ikke opstået ud af det blå. Man overfuser ikke normalt hinanden, og skændes voldsomt på gaden – hvis man ikke har en historik omkring uvenskab. Før hændelserne begyndte i 1608, finder man måske også kimen til det senere uvenskab. 

Gårdkøbet

På et tidspunkt i starten af 1600-tallet, er Johanne Thommes og hendes mand interesseret i at købe en gård. De er dog ikke de eneste som er interesseret, da Hans Bartskær er interesseret i den samme. Da Hans Bartskær køber gården for næsen af Johanne, bliver hun meget fortørnet. Hun havde helt tydeligt tænkt at den gård var hendes, og hun var blevet snydt. Salget var kimen til, at de ikke var på talefod, og ikke handlede sammen længere. Det må antages at der nok har været et skænderi, som har gjort begge parter sure på hinanden.

Det er let at se, at dette salg har været starten på det dårlige forhold. Det var dog ikke det eneste som det medførte, det medførte også nogle andre problemer for Johanne Thommes.

Johanne anklages for hekseri

i 1602 bliver Johanne udlagt som heks af en Karen Snedkers. Anklagen gik på, at Johanne Thommes havde “forbandet Hans Bartskær og hele hans hus”. Dette skulle have været sket efter salget af gården jeg netop omtalte.

Karen Snedkers har overhørt denne forbandelse, hvilket kan have været en del af et skænderi mellem Hans Bartskær og Johanne. Der har været meget ballade omkring salget tydeligvis, hvilket har påvirket hende meget. Som jeg skrev tidligere, tog man forbandelser meget alvorligt dengang. Karen Snedkers må således have været rystet, siden hun udlægger Johanne som heks.

Johanne ender ikke med at blive dømt for denne anklage. Det kan skyldes hendes, dengang, gode omdømme i byen. Det var nemlig ikke altid sådan at man blev anset som heks, hvis man altså kunne tale for sig. På dette tidspunkt kunne Johanne, eller hendes mand, redde sig fra en skandale. Selvom dette er positivt, så har det alvorlige konsekvenser for forholdet mellem Johanne og Hans. De er definitivt ikke længere på talefod, og al handel mellem dem ophører herefter.

Uvenskabet er dermed en realitet.

Tilbage til sagen i 1611 – gammelt nag og uvenskab

Vender vi tilbage til 1611, kan det gamle nag måske forklare hvorfor det endte med en anklage mod Anne Bartskær. Det er ikke klart hvem der startede skænderiet, og hvad det handlede om. Det er dog ikke utænkeligt at det gamle nag har ulmet og nu fået ny energi.

Man kan sagtens forestille sig at Anne Bartskær har været træt, presset og bange. Igennem fire år har hun oplevet børnene blive syge og vride sig i smerter hver nat. Det gør enhver forældre træt, bange og bekymret. Nerverne har siddet udenpå tøjet, især også når de ikke ved hvorfor alt det rammer dem. Man har granske og tænkt hvad det kunne være, og hvad nu hvis det var Johanne der var heksen bag? Man kan derfor godt tænke sig, at Johanne har ladet en uheldig bemærkning falde – og Anne har faret i flint. Anne har været træt, så evig træt af den kvinde der har været efter hendes mand igennem flere år. Hun har jo før været anklaget for hekseri, så hvorfor ikke igen?

Dette har selvfølgelig kunne få Johanne til at blive rasende, og føle sig overfuset. Der foreligger ikke noget om anklagens skrift, og dermed er dette mere et gætteri.

Nettet strammes om Johanne

Uanset hvem der startede, er dette skænderi begyndelsen på alvorlige problemer for Johanne. Året efter, i 1612, begynder de første hekseprocesser og forhør forbundet med Køge Huskors. Episoderne på købmandsgården har stået på længe, og kirken vælger nu at gribe ind i sagen. Man vil gerne til bunds i sagen, og få det stoppet så familien ikke lider unødigt længere.

Det er under disse forhør, at Johanne trækkes ind i sagen. Der fremgår to måder at hun bliver inddraget på. én version fortæller at hun bliver anklaget af Hans og Anne Bartskær, fordi de er overbeviste om at hun er heks. Hun havde før været ude efter familien, og stod bag hændelserne i huset. Dette flugter godt med den tidligere anklage, og Anne skænderi med Johanne.

En anden forklaring lyder, at Boel Peders og hendes datter i 1611 bliver forhørt, og anklaget for hekseri. Under et af disse forhør, nævner hun Johanne Thommes som værende en sammensvoren heks. Hermed bliver Johanne ikke bare anklaget for at være heks, men også stå bag en chikane af Hans Bartskær og dennes familie. Hvor Johanne slap fri for anklager i 1602, slipper hun ikke lige så let denne gang. For det første er hun angivet af en der, under forhør, angiver hende som værende heks. For det andet angiver Hans Bartskær hende også for hekseri, og chikane af hans hus og familie. For det tredje har hun den gamle anklage om hekseri hængende over sig.

Det er dermed svært at forklare hvordan man af flere omgange skulle være udlagt som heks, hvis man altså var uskyldig.

Sagen ruller – kvinder angives

Fra nu af ruller sagen. Sagsakterne findes ikke mere, men afskrifter fortæller om historien. Flere kan én efter én fortælle om underlige hændelser efter et møde med Johanne. Bartskær kan forklare hvordan Johanne har været efter dem, lige siden de købte en gård hun også var interesseret i. Folk kan berette om de eder og forbandelser hun har spyttet ud, og dermed understrege at hun nok ikke er så uskyldig som hun gerne vil fremstå.

Det var nemt for Hans Bartskær at få medhold i sine anklager, og Johanne kunne kun prøve at bønfalde om forladelse eller tilstå sine gerninger. Under forhør nævner ender Johanne med at udlægge to andre kvinder som hekse, som selv nævner andre kvinder. Ikke færre end 15 kvinder ender med at blive inddraget i sagen. En af de kvinder som johanne har udpeget, erkender at hun og Johanne har manet fanden op af en brønd. Dette, i form af en stor brun rotte. Johannes tjenestepige erkender under hendes forhør, at hun blev manipuleret til at tisse i døbefonden. Dette, fortalte Johanne hende, kunne helbrede hendes halten.

Kirkeskænderier og hekseri

Så ud fra disse anklager, så Johanne havde ikke blot udført hekseri, og chikane af en familie men medvirket til kirkeskænderi. Johannes sag var derfor ikke blevet bedre, tværtimod. I et gudsfrygtigt samfund var hekseri og endda kirkeskænderi alvorlige anklager, og noget man ikke slap let fra.

Uanset om der måske ikke var hold i anklagerne, så har hun simpelthen raget sig uklar og opført sig på en måde der gjorde, at hun ikke fremstod godt i retten. Muligvis har hun haft et iltert temperament, hvilket har endt med at få hende i fedtefadet.

Johannes endeligt

24. august 1612 falder dommen over Johanne Thommes. Hun bliver som en af de første dømt til at brændes levende på bålet. Der står intet om det, men man kan antage at familien Bartskær har overværet hendes afbrænding, og set (ifølge dem) retfærdigheden ske fyldest.

Sagens tragiske udgang

Sagen slutter endeligt i 1615. I alt bliver 15 kvinder angivet, hvoraf flere er blevet brændt, en forsvundet og to har begået selvmord. Hans Bartskær dør i 1613, og når således lige at overvære dommen over Johanne. De følgende år må man antage at hans kone har fortsat med at rode bod på de ugerninger som ramte hendes, og Hans’ hus. Historien viser også hvor tragisk hele denne situation er endt med at være. Både Hans og Johanne ender med at dø, samtidig med at ca. 13 andre kvinder ofres. Det er en på alle måder tragisk historie, også set i lyset af at ingen rigtig ved hvorfor hændelserne i købmandsgården startede.

Hvordan det gik for Johannes mand, og for Anne Bartskær, er ikke til at sige. Der lader ikke til at være noget skrevet ned om disses senere liv. Der er dog én ting som er sikkert: det har i hvert fald ikke været det samme som før.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.