Træmanden

Denne historie læste jeg på et forum for længe siden. Det er ikke oplevelser jeg selv har haft. Historien har jeg ikke glemt, da jeg synes det er en af de mere skræmmende af slagsen. Om den er sand? det skal jeg ikke kunne sige. 

Dengang jeg lige var flyttet hjemmefra, boede jeg kortvarigt på et lille herberg. Det var et gult hus, hvor der boede fire andre mig. Jeg boede i kælderen, de andre boede på hver sin etage. Det var et lidt særligt sted, da der kom og gik ret mange mennesker i løbet af dagen. Man vidste ikke altid hvem der var hjemme og hvem der ikke var.

En sen aften var jeg alene i huset, og sad nede i kælderen. De andre var ude af huset.  På et tidspunkt kunne jeg høre nogen gå rundt udenfor vinduet. Jeg tænkte ikke mere over det, da der jo kom så mange folk i huset, og der måske var nogen som ville besøge en af de andre. Pludselig hørte jeg døren gå op, og nogen gik ind i gangen. Jeg troede først det var nogle af de andre der var kommet hjem, men disse skridt gik ikke i retning af trappen til første sal, men hen imod kælderen. Det var store tunge skridt, der rungede højt i huset. Jeg havde låst døren ud til trappen, og lå i min seng og lyttede efter trinene. Trinene kom hen til døren, og der blev hevet i håndtaget. Det stoppede, og jeg tænke det måtte være en der var gået forkert.

Et øjeblik efter så jeg en skikkelse stå over ved det ene vindue, knælende som om vedkommende prøvede at kigge ind. jeg havde slukket lyset, men lysskæret fra lampen ude på gaden lyste skikkelsen op. Jeg blev forskrækket, hvorefter skikkelsen forsvandt fra vinduet, og begyndte at hive i håndtaget igen. Jeg tog fat i en reol nær døren, og skubbede den hen foran. Pludselig så jeg skikkelsen stå ved vinduet og kigge ind igen, for kort efter at være ved døren. Jeg krøb sammen ved reolen og så hvordan skikkelsen skiftede position hele tiden.

Efter et stykke tid var skikkelsen væk, og jeg kunne ikke høre nogen trin. jeg lænede mig op af døren og ville kigge ud af nøglehullet. Da jeg satte øjet for hullet, så ind i et fremmed øje. Det var et gult øje der stirrede ondt og intenst, og huden omkring var mørk, barket og lignede træ. Jeg blev så forskrækket at jeg faldt bagover, mens vedkommende hev i døren endnu en gang. Derefter kunne jeg høre trin gå væk fra døren, op ad trappen og ud i køkkenet. Herefter gik vedkommende tilbage mod kældertrappen og jeg kunne høre et højt bump mod døren. Derefter blev alt stille.

Jeg krøb op i sengen, og lå længe og kiggede ud af vinduet og lyttede. Der var blevet stille, men jeg var så bange at jeg ikke kunne sove før længe efter. Om morgenen vågnede jeg op, og høre der fortsat var ro. Jeg skubbede reolen væk fra døren, og kiggede ud af nøglehullet. Der var lyst på trappen, og jeg kunne se at en af de andres jakker hang på knagerækken. Jeg åbnede døren og da jeg gjorde det, kunne jeg se en stor køkkenkniv sidde fast i døren.

Kort tid efter valgte jeg at flytte fra huset, og har aldrig været der siden.

 

Én kommentar til “Træmanden”

  1. Hej – det var mig der i sin tid skrev historien om manden i kælderen, i sin tid til mørket. Glæder mig at historien og oplevelsen huskes og har gjort indtryk. Og den er sand, det skete på Fingersvej 28 i Odense i 1987.

Lukket for kommentarer.