Sagn, myter og fortællinger

Der findes i sproget en masse ord for det at fortælle noget. Sagn, myte, fortælling og eventyr, er nogle af de betegnelser der bruges om det at fortælle en historie.

Hvad er et sagn?

Ordet Sagn kommer af “udsagn” og betyder beretning. Myte kommer af græsk, og betyder “fortælling eller sagn”. Myter er beretninger om guder og overmenneskelige skikkelser, og har et religiøst islæt. Eventyr er opdigtede historier, og er dermed aldrig sande. Hvor et eventyr kan indledes med “der var engang” langt borte, tager et sagn udgangspunkt i lokalområdet og lokalhistorien. Dermed bliver sagn lokalforankret og forankret i virkeligheden, og dermed er de som udgangspunkt “sande”.

Rygter, sagn og eventyr

Når der blev fortalt historier før i tiden,  kunne det været et sammensurium af både sande historier, rygter og eventyr. Rygter har til enhver tid haft en indflydelse på det vi fortæller, og hvordan vi opfatter mennesker, steder eller begivenheder. Rygter kan have haft en indflydelse på hvordan man opfattede f.eks. personer. Nogle rygter blev så fasttømrede, at de blev opfattet som sande. Dermed kunne et rygte have betydning, fordi at de blev antaget for at være “rigtige”. Et eksempel kan være sagnet Køge Huskors. Om rygterne er sande eller ej har været underordnet. Det er mere tanken om “hvis nu det er rigtigt” der gør dem interessante.

Sagn og sandhed

Sagn har, som sagt, en kerne af sandhed. Dette betyder dog ikke at de er fuldstændigt sande. Et sagn kan sagtens indeholde elementer der er opdigtede, men fortsat handle om personer eller steder der har eksisteret. Nogle sagn er blevet genfortalt igennem mange årtier, hvilket betyder at de ikke længere lyder helt som de gjorde oprindeligt.

Det kan f.eks. være at mindre kendte personer bliver skiftet ud med mere kendte. Personer som i livet var vellidt af nogle, kan efter døden få tillagt gerninger og meninger, de ikke havde. Nogle sagn er blevet fortalt så mange gange, at handlingerne er blevet forskudt i tid. Dette betyder f.eks., at en herremand kan eje en gård på et tidspunkt, hvor den faktisk var tom.

Er de så sande eller ej?

Før i tiden har man tillagt mere vægt til et sagn end man nok gør i dag. Da store dele af befolkningen været analfabeter, har de ikke kunne læse i bøger der kunne give andre svar. Yderligere er meget ikke blevet nedskrevet, men blot genfortalt igennem generationer. Dermed har der ikke været så stor mulighed for at kunne be- eller afkræfte sagnene.

Når historierne blev lige lovligt fantastiske, så var de måske ikke så sande som det ellers blev påstået. Dette kan ses i de afledte ord som skrøne, røverhistorie, ammestuehistorier og skipperhistorie.

Typer af sagn

Der findes forskellige typer af sagn, hvori graden af sandhed og mængden af fiktion skifter. Nogle typer af sagn virker mere til at være genfortællinger af hændelser, mens andre virker til at være på grænsen til skrøner. Alt efter situationen, har man valgt at fortælle et bestemt sagn.

Ophavssagn

Et ophavssagn fortæller om oprindelsen af et navn på en bygning, eller et sted. Ophavssagnet kan fortælle om hvorfor en kirke blev bygget på én bakke fremfor en anden. Hvorfor en bakke havde et særligt navn eller hvorfor en herregård blev bygget netop hvor den gjorde. 

Disse typer af sagn kan indeholde overnaturlige væsner som trolde, nisser, eller drager. Disse væsner optræder samme med faktuelle personer som herremænd, konger og præster. Hermed skaber man en fortælling som en form for en lokal skabelseshistorie. Den tager udgangspunkt i virkeligheden men vælger at tilføje noget fiktivt til fortællingen, for måske at understrege en morale.

Historisk sagn

Et historisk sagn er et sagn der fortæller om en historisk person eller sted. Det kan være et sagn om personer der har udrettet store bedrifter eller gjort sig uheldigt bemærket. Det kan også være steder. Historiske sagn er dermed fokuseret på en hændelse eller et sted der har eksisteret, som har været værd at genfortælle.

Det er dog ikke alle historiske sagn der er helt sande. Det kan f.eks. være fortællinger om stolte herremænd der ikke kunne dræbes i kamp. Frem for huller i kroppen, havde de støvler fulde af blykugler. Historierne er blevet genfortalt så mange gange, at nogle fortællere har været lidt for fantasifulde, i hyldesten af personen.

Hævnsagn

Et hævnsagn er sagn der er opstået efter en persons død. De er blevet fortalt  som en bevidst tilsværtning af vedkommende. Det kan være bønder der ikke brød sig om herremanden. Mens denne levede var det ikke velset at sværte en adelsmand til. Efter døden var der dog mere frit lejde, og derfra kunne man fortælle historierne.

Et eksempel er sagnet om Ingeborg Skeel fra Voergaard i Nordjylland. Hun var en driftig kvinde, der gjorde meget for lokalbefolkningen. Hun var en effektiv handelskvinde, men blev efter sin død gjort fæl og ondskabsfuld. Dette kunne skyldes at hun var kvinde. Hun kan dermed havde gjort visse mænd sure over den drift og ihærdighed hun lagde for dagen. De var blevet jaloux over hendes driftighed og havde måske mistet indtægt på forskellige markeder.

Der kunne derfor nemt have opstået rygter blandt hendes kritikere. Disse rygter kunne vinde gehør i større kredse efter hendes død, da hun ikke længere kunne forsvare sig.

Et hævnsagn er dermed en mulighed for at skjule sandheder og detaljer for eftertiden. Det kan være svært for os at gennemskue helt nøjagtig hvem der har fortalt historien oprindeligt, og hvorfor.

Vandresagn

Et vandresagn er et sagn der går igen forskellige steder. Historiens kerne er ikke ændret, det et blot personerne og lokaliteten. Det kan være en herremand der var ond ved bønderne, stjal sig til mere jord eller tjenestepiger der fødte børn i dølgsmål.

Et vandresagn kendes på, at den samme historie og morale går igen i historien. Dermed har sagnet ikke noget med virkeligheden at gøre som sådan, men mere været brugt som skræk og advarsel. Det har været moralen i historien man skulle forstå.

Overnaturlige sagn

Et overnaturligt sagn indeholder overnaturlige elementer. Det kan være trolde, hekse, nisser, elverfolk, helheste og gravsøer. Der findes mange sagn som kæder ophavssagn sammen med overnaturlige fænomener.

Nisser har, ifølge mange sagn, været nogle værre karle. De kunne finde på at komme op og slås med hinanden over f.eks. en sæk korn. Blev enten blod, eller korn, spildt på et sted, ville dette sted få et særligt udseende. Nogle sagn handlede om mangel på respekt overfor “de underjordiske”, hvilket også kendes fra Irland. Gjorde man dem fortræd, eller ikke viste dem respekt, kunne det gå frygteligt galt. Her handler det igen om morale og opførsel, hvortil sandheden måske har været så om så. Selvom man tidligere havde en hvis ærefrygt overfor væsnerne i skoven, åen eller højen.

Sagn med flere elementer

Som det fremgår, så er disse kategorier ikke entydige. Et sagn kan sagtens være historisk men også indeholde overnaturlige elementer. Andre gange er historiske sagn genfortalt for andre egne, uden tilknytning til det oprindelige. Dette kan være for at skabe en spændende historie for egnen, hvis der ikke var nogen.

En historisk person som Valdemar Atterdag eller Christian IV, siges at gå igen. Den første ved Gurre og den anden på Rosenborg. Dermed har man sagn der fortæller om deres gerninger i live, og overnaturlige sagn om deres færden efter døden.

Moderne sagn og vandrehistorier

Der findes stadig sagn og myter, selvom vi lever i et mere oplyst samfund. I moderne tider er, især, internettet et sted for hyppigt at dele historier med andre.

Her fortælles der vandrehistorier, eller “Urban Legends”, som i sin form og fortælling minder om de gamle sagn. Som med et sagn, bygger mange moderne vandrehistorier på en kerne af sandhed.

Moderne ophavssagn

Der fortælles stadig historier om steder og personer, med en særlig historie.

i USA findes der Track 61 i New Yorks undergrund. Dette togspor har transporteret præsidenter og kendte hemmeligt rundt i byen, til og fra Waldorf-Astoria. Nogle siger det stadig er aktivt, men ingen ved det med sikkerhed.

I Californien kaldes et område for “The Sunken City”. Dette område er ruinerne af en lille by, der i 1929 blev ødelagt af et jordskred. Her forsvandt store dele af byen, og kun retsterne er synlige. Yderligere findes der i USA både Roswell og Area 51, der siges at være hjemsted for rumvæsenaktiviteter.

Ånden i glasset

Legen går ud på, at man med et glas skal “fange en ånd” og stille den spørgsmål. Alle der deltager skal lægge en finger på glasset, og lade ånden svare selv. Der findes utallige historier om “en vens ven” der fangede en meget farlig ånd, eller fik en forfærdelig oplevelse efter. Som med de gamle sagn, så tager de udgangspunkt i en rigtig hændelse, men fortæller fiktive hændelser. historierne var

Bortførelser og rumvæsner

Hvor mange sagn og fortællinger tidligere drejede sig om himmel og helvede, handler historier nu om rummet og rumvæsner. Der findes utallige historier om folk der er blevet bortført af rumvæsner, og undersøgt og udsat for tests. Mystiske rumvæsner er sluppet ud, og har angrebet folk, eller dyr, i området. Dette er f.eks. tilfældet med El Chupacabra, et mystisk væsen der hærgede i Sydamerika og dræbte mange dyr. Samtidig er der også historier om Roswell og Area 51, der fortæller om særlige ophavshistorier for de to områder.

Hvor man før var bange for “det deroppe” eller “dernede”, så er man nu blevet lidt frygtsom for “det derude”.

Moderne sagn og skrøner – sandhed eller fiktion?

Som med de gamle sagn, kan nogle moderne sagn virke sande. Det kan dels være beretninger der er skrevet ned, men det kan også være videoer på Youtube. For mange kan det være svært at skelne mellem sandhed og fiktion, fordi de bliver fortalt på en måde der kan være svær at afkode. Mange får læst historierne uden den kontekst de blev skrevet i, fordi det er så let at dele informationer. Youtubevideoer florerer hvor der diskuteres for eller imod, og kommentarsporerne kan enten pege i den ene eller anden retning. Dermed kan mange kke afkode hvad der er rigtigt og hvad der er forkert.

Slenderman

Et eksempel er historien om væsnet, Slenderman. Et højt tyndt væsen, med lange arme og et uformeligt ansigt. Væsnet skulle være farligt, for i det øjeblik der blev skabt visuel kontakt, ville det have magt over dig. Som en anden Freddy Krueger, ville Slenderman gemme sig i skyggerne, i øjenkrogen af din bevisthed. Dermed ville han enten kunne lede folk til sindsyge, og gøre vanvittige gerninger, eller dræbe dem. De fleste af hans ofre i historierne var børn eller unge, ligesom billederne af ham også viste dette.

Historierne kammer over

Andre historier linkede ham til Der Grossmann, en mytisk figur fra Schwarzwald i Tyskland. Et højt væsen der levede i den mørke skov, og tog børn hvis de gik derude om natten. Han kunne også lokke dem ud, ved at hviske i deres øre. Imens disse historier florerede, blev Payton Leutner i USA forsøgt myrdet af hendes veninder. veninderne påstod at Slenderman havde bedt dem om at gøre det.

The Russian Sleep Experiment

Et andet populært moderne sagn kaldes “The Russian Sleep Experiement”.

I 1950’erne foretog russerne et eksperiment på en gruppe fanger. i en bunker blev der eksperimenteret med sønvløshed. Hvor længe kan et menneske undvære søvn?

Fangerne fik medikamenter for at holde søvnen på afstand. Jo længere henne i eksperimentet de kommer, jo mere stille og anderledes bliver forsøgskaninerne. De går fra at være almindelige mennesker, til at være nogle væsner der ikke lever af mad. Faldt de i søvn, så døde de.

Historien spredte sig, og flere begyndte at diskutere om den var sand eller ej. Det var jo Sovjetunionen, og man kendte til eksperimenter og fortielser – som Tjernobyl. Hvad har været ophavet for sagnet? et rigtigt eksperiment? Var det hele bare en løgn, eller var der eksperimenter der lignede det omtalte?

En kollektiv historiefortælling

De to fortællinger er i realiteten eventyr, da de begge er opdigtede. Slenderman startede i en billedkonkurrence, mens den russiske historie var opdigtet. Det var primært små børn der stod med et mystisk væsen. Resten af historierne blev tilføjet af andre, og dermed spredte de sig “fra mund til mund”. Der blev tilføjet baggrundshistorie og andet, og der opstod dermed et helt fænomen omkring Slenderman.

Creepy Pastas

Slenderman blev, ligesom The Russian Sleep Experiment, en del af de såkaldte Creepy Pastas. Creepy Pastas er historier som folk skriver og deler med hinanden, i håbet om at skrive en rigtig uhyggelig historie. Disse historier kan virke mere eller mindre sandfærdige, men er i realiteten mere som eventyr. De har dog samme træk som de gamle sagn, da mange ikke har kunne skelne mellem sandhed og fiktion.

Sagn og fortællinger lever i bedste velgående

Som sagt, selvom vi lever i et moderne og oplyst samfund, er vi fortsat omgivet af sagn og fortællinger. Vi har adgang til et hav af informationer, men mange antager at alt de læser på nettet er sandt. Nogle har derfor ikke tænkt over at der kunne være tale om en opdigtet historie, og ikke en sandfærdig beretning.