Fanden og hans aftaler

Fanden har mange former (Photo by Wai Siew on Unsplash)

Fanden Inddriver sin gæld

Et gennemgående tema i mange sagn er mødet med fanden. Det kan enten være igennem en særlig kontakt, eller igennem fremmaning. At indgå en aftale med Fanden er aldrig godt. Indgår man en aftale kan det måske hjælpe en på kort sigt, men på et tidspunkt skal gælden indfries, og så kommer Fanden og tager sin andel uden nåde.

Borkvard Rud og Fanden rider Lolland tynd

Vintersborg på Lolland blev mellem 1618 og 1648 ejet af Borkvad Rud. Denne herremand havde kontakt til djævelen igennem flere år. Ved nogle hule egetræer kunne Fanden komme op til jorden, hvor de to kunne tale sammen. Nogle af deres ugerninger var i den mildere ende, da det handlede om at skrive mærkelige ting og tegn i kirken, selvom det dog var lidt i overkanten da de ti bud blev vendt på hovedet!

I den tungere ende indgik de to en aftale om inddragelse af jord. Dette skulle foregå en søndag, mens præsten stod på talerstolen i den lokale kirke. Hr. Rud skulle ride så meget land ind som muligt, før præsten stoppede sin tale. For at kunne inddrage så meget land som muligt, stillede Fanden sig selv til rådighed. Han lod sig skifte til en sort ganger, og sammen red de afsted over Lollands jorde. Præsten fik nys om denne aftale, og valgte at stoppe sin prædiken før end det var tiltænkt. Hr. Ruds ridt havde sikret ham 900 tønder land.

For at beskytte denne inddragelse, var aftalen at der skulle graves grøfter og opkastes volde rundt om jordene. Fra de hule ege kravlede smådjævle op og i nattens mulm og mørke, begyndte de på arbejdet. De gravede og kastede med jord og fik til sidst gjort arbejdet færdigt.

Regnskabets time

Det gik ikke ubemærket hen at hr. Rud havde den slags forbindelser, og hvad han havde foretaget sig igennem årene. Kongen fik nys om dette, og beordrede dem fjernet med det samme. Om end at hr. Rud har meget jord, vidste han også at det havde en høj pris. Regnskabets time ville komme over ham, og hans sjæl ville være Fandens. Dette skete engang i 1648, en mørk og stormfuld aften. Han lukkede sig selv inde på et værelse i huset, og forbød tjenestefolkene at komme ind – uanset hvad de hørte.

Ud på natten hørte de et skrig, og en masse larm. Der lød bump og tummel i en periode før alt var stille. Ingen turde åbne døren til værelset før næste morgen. Rummet var oversprøjtet med blod på vægge og loftet, Der var ingen spor af Hr. Rud, da fanden havde taget ham med til helvede.

Som med historien om Ingeborg Skeel, er der tale om et hævnsagn, lig historien om Ingeborg Skeel. Barkvad Rud var kalvsnik, hvilket forklarer de sære tegn i kirken. Kalivinisme er kendetegnet ved billedforbud, som blev erstattet med skriftsteder. Som med Ingeborg Skeel var Barkvad Rud en driftig handelsmand, og fik igennem arbejde og handel tilegnet sig jorde og en anseelig formue. Da han samtidig var kommandant ved kasernen i Nakskov, havde han mulighed for at udnytte soldaternes arbejdskraft. Da jordene skulle sikres med volde og grøfter, fik han sine soldater til at hjælpe med arbejdet. Da sommeren var meget varm, var det først muligt at foretage arbejdet efter solens nedgang.