Den Hvide Dame på Brandbjerg

Følgende er et eksempel på et sagn om ulykkelig kærlighed og forbudte forhold. Brandbjerg var tidligere en herregård, men er nu blevet til Højskole. Hovedbygningen hvor historien foregår eksisterer stadig, og er nu forstanderens privatbolig. Det forhindrer dog ikke den hvide dame i at gå sin natlige rute.

Under svenskekrigene boede der en ung pige på herregården, som blev forelsket i en svensk soldat der holdt til i en lejr ikke langt derfra. De måtte holde deres forhold skjult for herremanden på gården, da han aldrig ville acceptere det.

De mødtes om natten, for at holde forholdet skjult for faderen. Hun måtte liste sig ud af huset og ned ad den lange nøddeallé, der fører ned til Grejsdalen, hvor de havde aftalt et mødested. Soldaten måtte ride over markerne, for at møde hende der. Faderen fik efterhånden nys omkring datterens natlige gåture, og prøvede at holde hende i huset. Det lykkedes hende dog at komme ud om aftenen, og mødes med sin elskede soldat.

En aften de to elskede mødtes, besluttede de sig for at flygte sammen. Hun ville væk fra sin strenge far, og leve med sin elskede soldat. De aftalte at mødes den følgende nat, og derefter flygte.

Flugten der blev aflyst

Den følgende nat lykkedes det pigen at snige sig ud igen. Denne gang mere forsigtigt end nogensinde. Hun kom ned til mødestedet og ventede på soldaten. Hun ventede og ventede, men han dukkede ikke op. Hun undrede sig, og efter at have ventet næsten hele natten, opgav hun til sidst. Slukøret og ulykkelig gik hun tilbage mod gården. Enten elskede han hende ikke alligevel, eller også var der sket noget.

Soldaten havde dog forladt sin kaserne, for at flygte sammen med sin elskede. På vej mod mødestedet ramte hans hest desværre et stort mudderhul, og sad uhjælpeligt fast. Det gik så galt til, at han væltede af hesten, og sammen med denne druknede i mudderet.

Herremandens straf

Tilbage på gården havde herremanden længe haft en mistanke til datteren, og var begyndt at blive mistænksom. Han havde den selvsamme aften valgt at holde øje med hende, da hun havde sneget sig ud før. Han ville se om hun gjorde det igen, og fange hende i gerningen. Han havde opdaget at hun ikke var på sit værelse, og sad derfor og ventede ved døren for at gribe hende ved tilbagekomsten.

Da hun vendte tilbage til gården, antastede han hende og tvang han hende til at afsløre hvad hun havde for. Grådkvalt fortalte hun ham om sin elskede soldat, og deres ønske om at leve sammen. Da han erfarede at hun var forelsket i en svensk soldat, blev han så rasende at han endte med at dræbte hende. Hun blev kvalt til døde, med tårerne trillende ned af kinderne.

Den Hvide dame går igen

Efter den nat, gik hun igen som den hvide dame på gården. Hver nat ved fuldmåne, bevægede hun sig fra sit pigekammer ned igennem huset, ned af nøddealleen for at ende ved deres mødested. Her ville hun stå lidt og vente på sin soldat, for derefter at forsvinde.

Det siges at en bibliotekar for mange år siden, oplevede dette spøgeri. Bibliotekaren boede på daværende tidspunkt i hovedbygningen, og var gået i seng. En nat vågnede hun ved at der var et sælsomt lys. Dette lys bevægede sig igennem rummet og ud på trappen. Forvirret fulgte bibliotekaren efter, og så hvordan det gik ned af trappen og ned igennem huset.

Flere elever på højskolen har også forsøgt at få et glimt at den hvide dame, men der har ikke været meldinger om at de faktisk har fået hende at se.